Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

SPØRGSMÅL OM BRILLER, STYRKE, STEL OG GLAS:

HVILKEN BRILLESTYRKE SKAL JEG BRUGE?
Alderssyn er (som navnet antyder!) aldersbetinget, og de fleste mennesker følger i store træk skemaet, som du kan se her. Er du i tvivl, kan du altid få en synsprøve hos en optiker. Nogle optikere udfører synsprøven gratis andre mod betaling. Men alle optikere har iflg. dansk lov pligt til at give dig mulighed for at få en kopi af din synsprøve med hjem.

HVOR KAN JEG PRØVE HAVE A LOOK BRILLER?
Du har mulighed for at prøve et udvalg af vores briller hos vores forhandlere – dem kan du finde her. Vi har ikke noget Showroom, men skulle du få købt et par briller ikke lige er dig i vores webshop, kan du selvfølgelig bytte dem uden problemer.

SKAL JEG BRUGE + ELLER - STYRKE?
Hvis du har svært ved at se klart tæt på, fx svært ved at læse avisen, skal du bruge + styrke … også kaldet læsebriller. Hvis du har svært ved at se klart på afstand, fx svært ved at kende folk på den anden side af gaden eller læse skiltene, når du kører bil, skal du bruge – styrke … også kaldet nærsynsbriller. Er du i tvivl om, hvad du har behov for, bør du altid gå til øjenlæge eller optiker og få en synstest.

KAN JEG FÅ SAT MINE EGNE GLAS I JERES STEL?
Nej, det er ikke noget, vi anbefaler. Vores briller er ikke skabt med henblik på udskiftning af glas, derfor kan vi ikke garantere for resultatet. Men du kan altid spørge din optiker og få en vurdering af sagen.

KAN JEG FÅ BRILLER MED FORSKELLIG STYRKE I HVERT GLAS?
Det kan du desværre ikke. Vi har kun færdige briller i styrke -1,5 til +3 med samme styrke i begge glas.

HVORDAN PASSER JEG GODT PÅ MINE BRILLER? 
Dine Have A Look-briller kan holde til lidt af hvert … og så kommer de jo i et fint etui, der beskytter dem. Men de skal selvfølgelig pudses ind imellem. Brug en pudseklud og vask dem evt. i ny og næ med mild sæbe eller opvaskemiddel.

HVOR BLIVER HAVE A LOOK-BRILLERNE PRODUCERET?
Vi designer selv alle Have A Look-brillerne her i Danmark og får dem produceret i Taiwan.

HVAD ER FLEXSTÆNGER?
Flexstænger er brillestænger forsynet med en fjeder. Fjederen gør, at brillestellet tilpasser sig ansigtet og derfor er super behagelige at have på. Desuden gør flexstængerne, at stellet ikke knækker så let ... og så sidder brillerne i øvrigt ualmindeligt godt i håret netop pga. fjedrene.

HVAD ER LÆSEFELT?
Solbriller med læsefelt er briller, der kun har styrke i et lille felt nederst i glasset, mens den øvrige del af glasset er uden styrke og fungerer som almindelige solbriller. Solbriller med læsefelt er praktiske, fordi du både kan bruge dem som almindelige solbriller og som udendørs læsebriller. Der er naturligvis UV-beskyttelse i hele glasset. Mange af Have A Looks solbriller fås både med styrke i hele glasset og med læsefelt. Findes den solbrillemodel du har set dig lun på ikke med læsefelt, kan du prøve vores flytbare læsefelter. De kan nemt sættes på alle slags almindelige solbriller – og på sportsbriller, cykelbriller, dykkermasker m.m.

SPØRGSMÅL OM BETALING, BYTTE, RETUR, FRAGT OG LEVERING:

KAN JEG BYTTE MINE HAVE A LOOK BRILLER?
Ja, selvfølgelig kan du det! Du skal blot udfylde retursedlen, som du modtog i din pakke og sende den til os sammen med de briller, du gerne vil bytte. Brillerne skal selvfølgelig være i samme stand, som da du modtog dem. Vi sender nye briller til dig fragtfrit, men returfragten betaler du selv. Returfragt med DAO365 kan oprettes her.

KAN JEG FORTRYDE MIT KØB – OG FÅ MINE PENGE TILBAGE?
Ja, intet problem! Hos Have A Look har du 30 dages fortrydelsesret. Fortryder du dit køb, skal du blot udfylde retursedlen i pakken og sende brillerne retur til os, så krediterer vi dit betalingskort direkte, når vi har modtaget returbrillerne. Der kan gå op til 14 dage, før pengene går ind på din konto. Returnerede varer skal selvfølgelig være i samme stand, som da du modtog dem. Vær opmærksom på, at du selv skal betale returfragten. Returfragt med DAO kan oprettes her.

HVORDAN FÅR JEG MINE PENGE TILBAGE VED EN RETUR?
Vi krediterer dit betalingskort direkte, så snart vi har modtaget dine returbriller. Der kan gå op til 14 dage, før pengene går ind på din konto.

HVAD ER LEVERINGSTIDEN?
Du modtager dine briller inden for 1-2 dage fra den dag, du har bestilt dem. Du kan vælge at få brillerne leveret direkte til pakkeshop eller til din hjemmeadresse med DAO eller med GLS til nærmeste pakkeshop eller til din firmaadresse/arbejdsplads. 

SKAL JEG BETALE FOR FRAGT?
Hos Have A Look er fragten gratis i Danmark, når du køber 3 par briller. Køber du færre briller. er fragten 49 kr., og du kan vælge at få dine briller leveret til en pakkeshop eller til din hjemmeadresse med DAO eller med GLS til nærmeste pakkeshop eller til din arbejdsplads.

JEG HAR IKKE MODTAGET MINE BRILLER
Du kan få leveret dine Have A Look briller til en pakkeshop eller direkte til din hjemmeadresse med DAO eller med GLS til en pakkeshop eller direkte til din arbejdsplads. Leveringstiden er 1-3 dage fra den dag du har bestilt dine briller. Kontakt os på kundeservice@havealook.dk eller telefon 25 12 00 98, hvis du ikke har modtaget dine briller, så finder vi ud af, hvor problemet er opstået – og sørger for, at du dem hurtigst muligt.

I HAR SENDT MIG DE FORKERTE BRILLER
Vi gør os meget umage, når vi pakker briller. Alligevel opstår der en sjælden gang imellem fejl under pakningen. Har du modtaget nogle forkerte briller, så send en mail til os på kundeservice@havealook.dk eller ring på 25 12 00 98, så sørger vi selvfølgelig for, at du får de rigtige briller tilsendt – sammen med en returlabel, som du uden omkostninger kan benytte til at returnere de første briller.

DER ER EN FEJL PÅ DE BRILLER, JEG HAR FÅET LEVERET!
Tingene skal være i orden! Skulle der være fejl på de briller, du har modtaget, så tag kontakt til os på på kundeservice@havealook.dk eller telefon 25 12 00 98, så sender vi dig nogle nye briller sammen med en returlabel, som du uden omkostninger kan benytte til at returnere de defekte briller.

#havealookshop