Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Vi er glade for, at du kan lide Have A Looks briller, og at du har valgt at handle hos os!

Generelt
De følgende betingelser gør sig gældende for alle brugere af www.havealook.dk. Handelsbetingelserne gælder for alle transaktioner med Have A Look Aps (i det følgende omtalt som Have A Look) og besøg på hjemmesiden.

Have A Look forbeholder sig retten til at revidere handelsbetingelserne.

Have A Look tager forbehold for, at farver vist på billeder på hjemmesiden kan afvige fra et produkts egentlige farve, da farverne i billederne afhænger af din computer og skærm.

Sikker betaling
Hos Have A Look kan du betale med Dankort, Visa/Dankort, MasterCard (debit & kredit), Maestro, Visa, Visa Electron og MobilePay. Beløbet bliver først trukket på din konto den dag, varen bliver afsendt fra vores lager.

Når du har bestilt en vare hos Have A Look får du straks en ordrebekræftelse på e-mail. Ligesom vi sender dig en e-mail, så snart din ordre er ekspederet.

Have A Look Aps anvender Secure Socket Layers (SSL). SSL er et system, der krypterer de data, der sendes til og fra hjemmesiden. SSL systemet sikrer desuden, at data mellem din browser og Have A Looks server ikke kan ændres. Hvis du betaler med Dankort/kreditkort via Internettet, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en Internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem.

Alle priser er inkl. moms i Danmark.

Levering
Dag til dag levering. Bestiller du briller inden kl. 12.00, og vælger du hjemmelevering med DAO, modtager du brillerne inden kl. 8.00 den følgende morgen (gælder ikke hvis du bestiller lørdage og søndage). Ved levering med GLS til firmaadresse eller pakkeshop er leveringstiden 1-2 hverdage. Rettidig levering forudsætter dog, at GLS og DAO overholder deres leveringsaftaler. Have A Look kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS og DAO. I tilfælde af meget forsinkede (flere dage) eller deciderede udeblevne leverancer, sender Have a Look naturligvis en ny leverance uden beregning.

Alle priser hos Have A Look er inkl. moms. Ved køb af 3 par briller er forsendelsen gratis i Danmark (gælder kun for levering med DAO). Ved køb af færre end 3 par er fragtprisen 49 kr. i Danmark – uanset om du vælger levering med DAO eller levering med GLS til nærmeste pakkeshop eller til din arbejdsplads. Prisen på leverancer til udlandet er 70 kr. 

Fortrydelsesret og reklamationer
Alle varer købt på www.havealook.dk er dækket af 2 års reklamationsret fra den dag, du har modtaget varen. Det vil sige, at du kan klage over fejl og mangler, som ikke skyldes slid eller uagtsom brug.

Du har naturligvis fortrydelsesret, når du handler hos Have A Look. Hvis du ønsker at returnere eller bytte en vare, skal du gøre det inden for 30 dage, regnet fra den dag, du har modtaget den. Omkostninger til returnering, står du selv for. Varen skal returneres i samme stand, mængde og emballage, som du modtog den. Vi returnerer købsprisen til din konto inden for 30 dage, efter at vi har modtaget returvaren. Ønsker du at bytte varen, dækker vi fragtomkostningerne ved forsendelsen af den nye vare én gang. Herefter står fragtomkostningerne for egen regning.

Returfragt med DAO kan oprettes her.

Ved reklamation, fejl og mangler eller udeblevne leverancer beder vi dig kontakte vores kundeservice:

Have A Look ApS
Præstemosevej 2, bygn. 4
3480 Fredensborg
25 12 00 98
kundeservice@havealook.dk

Du kan også returnere varer til denne adresse. Vær opmærksom på, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Personlige oplysninger
Have A Look arbejder i overensstemmelse med persondataloven. Ifølge den lov skal vi bede om dit samtykke til, at vi behandler og gemmer oplysninger om dig i vores database. Alle personlige oplysninger som du giver til os, eller som vi får kendskab til, når du registrerer dig som køber på vores website vil blive behandlet af Have A Look i henhold til vores persondataansvar. Oplysningerne bruger vi til at fuldføre vores forpligtelser over for dig ved køb, til kreditkontrol og til markedsføringsformål. Have A Look vil aldrig lade en tredjepart anvende dine personlige oplysninger til markedsføring.

For at bestille fra Have A Look via websitet skal du opgive navn, adresse, telefonnummer, email-adresse. Person-oplysningerne registreres hos Have A Look i 10 år, hvorefter de slettes. Vi opbevarer og transmitterer ikke disse kundeoplysninger krypteret.

#HAVEALOOKSHOP